Begivenheder i Selskabets historie

1957: Dansk-israelsk Selskab arrangerer et møde på Københavns Universitet med svensk presses førstemand, Herbert Tingsten

1958: Dansk-israelsk Selskab retter henvendelse til regeringen om at ”ophøje” den diplomatiske forbindelse mellem Danmark og Israel til ambassadørniveau.

Galla-forestilling på Det kgl Teater med ”Inbal-danserne” og sangerinden Shoshana Damari – arrangeret sammen med de jødiske foreninger i Danmark.

1959: Israel-koncert i Radiohuset med mange danske kunstnere, radioorkestret m.fl. – arrangeret i samarbejde med de jødiske foreninger i Danmark.

Møde med Israels forh. premier- og udenrigsminister, Moshe Sharett

1960: Møde med Israels udenrigsminister Abba Eban

1961: Selskabet hjalp med at skaffe dokumentarisk materiale om Holocaust til brug for krigsforbryderprocessen mod Adolf Eichmann i Jerusalem.

Dansk-israelsk Selskab hjalp med arrangere særlige kontakter for statsminister Viggo Kampmann under hans rejse til Israel dette år.

Festkoncert ved statsminister Viggo Kampmanns hjemkomst fra Israel til fordel for Den danske Israelindsamling.

Møde med Israels nyudnævnte udenrigsminister, Golda Meir

Ved et møde på Weizmann Instituttet i Rehovot 5.oktober 1961 oprettedes Den israelsk-danske Venskabsliga – i dag ”Danmarks Venner i Israel” – med forh. justitsminister Chaim Cohn som formand.

1962: Dansk-israelsk Selskab arrangerer den første studierejse til Israel – målgruppen var danske landmænd og lærere.

Israels premierminister David Ben-Gurion taler i Dansk-israelsk Selskab

1963: To nye studierejser – nu for DiS´ medlemmer samt tidligere modstandsfolk.

Per Gudmundsen fra Dansk-israelsk Selskab overtager redaktørposten på Bladet Israel, der var grundlagt allerede i 1947 med Herbert Pundik som første redaktør

1964: Dansk-israelsk Selskab arrangerer en studierejse til Israel for læger og sygeplejesker

1965: Dansk-israelsk Selskab arrangerer en studierejse til Israel for agronomer, dyrlæger og landmænd.

Selskabet er sammen med Frihedskampens Veteraner værter for en amerikansk komité, der indsamlede midler til opførelse af Danmarksskolen i Jerusalem. Komitéens medlemmer blev modtaget af den daværende tronfølger, Kronprinsesse Margrethe.

Arne Piel Christensen opretter i februar DAKIV, Danske Kibbutzvenner, som i perioder arbejder meget tæt sammen med DiS.

1966: Dansk-israelsk Selskab sender en stor gruppe tandlæger på studierejse til Israel. Danske tandlæger har siden udført et stort og frivilligt arbejde i Jerusalem.

Senere sammen år afholdt Selskabet et seminar for danske lærere og en efterfølgende rundrejse i Israel – arrangeret i samarbejde med det nyoprettede DAKIV.

1967: Galla-aften på hotel Marienlyst i Helsingør med optræden, lotteri m.m. og indsamling til fordel for Israel i anledning af statens 15 års fødselsdag

Kort efter udbrød 6-dages krigen – og Dansk-israelsk Selskab deltog straks aktivt i talrige støtte-aktioner for Israel i forbindelse med krigen, bl.a. sammen med DAKIV, Ligaen for Tolerance og Frihedskampens Veteraner. Det sker i form af offentlige appeller, henvendelser til regering og folketing, presse, tidligere rejsedeltager og mange flere. Der blev oprettet et krisesekretariat sammen med DAKIV og Selskabet deltog i den store indsamlingskampagne ”Danmark hjælper Israel” under Viggo Kampmanns forsæde.

Efter krigens afslutning organiseres foredragsturnéer over hele Danmark for at forklare Israels situation. Bl.a. den norsk-israelske fagforeningsformand Bjørn Dvorsky fra Histadrut, Israels LO, rejste Danmark rundt med et foredrag, der havde den tidstypiske titel ”Undskyld, at vi vandt !” Ja – allerede straks efter 6-dages-krigen var det faktisk blevet nødvendigt at undskylde, at Israel havde overlevet . . .

Selskabet sendte også hurtigt en gruppe danskere på solidaritetstur til Israel

1968: I 25-året for oktober 1943 arrangerede DiS en tur til Israel for Selskabets medlemmer og 110 danske modstandsfolk. På Yad Vashem deltog man sammen med israelske venner i en smuk højtidelighed og senere deltager man i grundstensnedlæggelsen til Danmarksskolen i Katamon-kvarteret i Jerusalem. Medlemmer af Selskabet har mange gange senere besøgt skolen.

1970: Dansk-israelsk Selskab var sammen med World Zionist Organization vært ved en stor konference på Palace Hotel i København for alle europæisk-israelske venskabsforeninger. Der blev vedtaget en lang række resolutioner og henvendelser bl.a. til FN og til de arabiske regeringer.

Der afholdes en stor festaften for Israel med optræden og taler på Frederiksberg Rådhus.

Selskabet deltager i et stort møde, arrangeret af de danske jødiske foreninger, for at protestere mod undertrykkelsen af Syriens jøder. Der blev talt af Per Hækkerup, Aksel Larsen og Bent Melchior.

1971: Selskabets formand, Jens Lillelund, tidligere leder af modstandsgruppen Holger Danske, og redaktør Mogens Kofod-Hansen deltager i en stor international konference i Paris under forsæde af det franske senats formand, Alain Pohér, for at protestere mod undertrykkelse og massedrab på Iraks jøder.

Dansk-israelsk Selskab kan atter sende en stor gruppe danskere på en studietur til Israel.

Efter fem år som Israels ambassadør i Danmark vender Esther Herlitz hjem til Israel og overtager formandsposten i ”Danmarks Venner i Israel” – en post hun stadig varetager her i 2004.

Medlemmer af Selskabets bestyrelse, heriblandt Jens Lillelund, der også er formand for ”Ligaen for Tolerance og redaktør Mogens Kofod-Hansen er med til at stifte Danmarks komité for Sovjets Jøder under ledelse af Overrabbiner Bent Melchior.

Under sit besøg i Danmark taler Israels premierminister Golda Meit også i Dansk-israelsk Selskab.

1973: Selskabet arrangerer en studierejse for arkitekter, byplanlæggere og andre – en studietur, der de følgende år medførte et større samarbejde mellem danske og israelske arkitekter.

I oktober overfaldes Israel midt under Yom Kippur – i slutfasen af krigen drager medlemmer af Selskabet sammen med tidligere modstandsfolk til Israel på en solidaritetstur.

1974: Selskabet retter en alvorlig og grundig underbygget protest til Danmarks Radio mod en énsigig, antiisraelsk udsendelserække ”Tornen i Øjet”. Det blev ikke den sidste !

1976: Den 8.marts stiftes i Århus et tilsvarende Dansk-israelsk Selskab, der dog hurtigt skiftede navn til Dansk-israelsk Forening. Den første formand var Lorange, siden har først Bent Strobel, så Asbjørn Kloppenborg-Skrumsager og nu Gabrille Bense været formænd.

I Ålborg stiftes Nordjyske Venner af Israel. Den første formand var overlæge E.Hess Taysen, men allerede i 1978 blev Jes Reiner Pedersen valgt som hans afløser

1977: Dansk-israelsk Selskab protesterer til myndighederne og til filmbranchen over den meget ensidige og anti-israelske film ”Et undertrykt folk har altid ret”.

1978: Per Gudmundsen fratræder efter femten års meget stort arbejde som redaktør af Bladet Israel.

1980: Dansk-israelsk Selskab afholder en stor festaften i Domus Technica i København i anledning af Israels 32 års dag, med taler og musikunderholdning.

1982: Medlemmer af Dansk-israelsk Selskabs bestyrelse bistår Kristeligt Folkepartis leder, Flemming Kofoed-Svendsen, med at samle materiale om Danmarks Radios ensidige reportager om Libanon-krigen.

”Sønderjyske Venner af Israel” oprettes

1983: En gruppe to 200 medlemmer af DiS og Frihedskampens Veteraner rejser til Israel i forbindelse med 40-års-dagen for Oktober 1943. På Yad Vashem overværer man kulturminister Mimi Jakobsen, der officielt overdrager den robåd, Richard Oestermann har bragt fra Gilleleje til Jerusalem.

1985: Sammen med de andre venskabsforeninger arrangeres en studierejse til Israel

1986: De danske Israel-venskabsforeninger er repræsenterede ved den 4.verdenskonference for Israel-venskabsforeninger i Jerusalem.

I maj afholdes et nordisk Israel-seminar på Dansk Folkeferies center i Gilleleje

Den 22.oktober afholdes i anledning af 100-året for Israels ”far” og første premierminister, David Ben Gurion, en mindeaften på Frederiksberg Rådhus i samarbejde med DAKIV og Dansk Zionistforbund.

1987: I maj laver Dansk-israelsk Selskab sammen med de andre venskabsforeninger en studierejse til Israel under ledelse af redaktør Mogens Kofod-Hansen.

Senere samme år holdes igen et Nordisk Israel Seminar under titlen ”Israel – år 2000” i Køge.

1988: I anledning af 40-året for staten Israels oprettelse sender Dansk-israelsk Selskab i samarbejde med Frihedskampens Veteraner og Wizo en gruppe på 200 til Israel. Rejseleder er overrabbiner Bent Melchior.

I Danmark udsendes et særnummer af Bladet Israel i anledning af 40-års-dagen, hvor Selskabets formand, direktør Ulf Ekman, bla. skriver, at Dansk-israelsk Selskab i den store gruppe af venskabsforeninger med al verdens lande i Danmark ”heldigvis for denne klode er ene om at repræsentere en nation, hvis ret til at eksitere anfægtes af nogle hundrede millioner mennesker, mens endnu flere ville græde tørre tårer, dersom den skulle ophøre med at bestå.”

Der afholdes igen et Nordisk Israel-seminar i Gilleleje – dette år selvfølgelig med 40-året som overordnet emne. Seminaret åbnes af Gillelejes borgmester Svend Åge Nielsen, der netop havde været på besøg hos præsident Chaim Herzog i Jerusalem.

I maj afholdes et møde med alle dansk-israelske venskabsforeninger og man vælger et samarbejdsudvalg, der skal lette kommunikationen dels til medierne, dels de forskellige organisationer imellem.

Selskabets formand protesterer sammen med formanden for Dansk-israelsk Forening i Århus til Danmarks Radios generaldirektør, Hans Jørgen Jensen, over den tendentiøse behandling af Israel i radio og TVs reportager om den palæstinensiske opstand – ”Intifadaen”.

De dansk-israelske Venskabsforeninger protesterer sammen med tre kristne foreninger mod en opfordring fra Mellemfolkeligt Samvirke til boykot af israelske varer

Dansk-israelsk Selskab samarbejdede med sammenslutningen af gamle modstandsfolk om at samle penge og underskrifter til annoncekampagnen ”For Israels Ret” i landets tre største dagblade.

Redaktør Mogens Kofod-Hansen, der har været aktiv i Selskabet fra starten, vælges til ny formand efter direktør Ulf Ekman

1989: Hans Henrik Fafner fra bestyrelsen i Dansk-israelsk Selskab bliver ny redaktør for Bladet Israel.

1991: I samarbejde med gamle modstandsfolk arrangeres med kort frist en solidaritetsrejse til Israel for at vise sympati og støtte til den jødiske stat i forbindelse med de irakiske missilangreb under Golfkrigen.

Fælleskomitéen for Israel dannes som en paraplyorganisation for samtlige dansk-israelske venskabsforeninger, de jødiske foreninger og de kristne foreninger, der arbejder for Israels sag. Formand bliver medlem af folketinget, Peter Duetoft.

1992: Dansk-israelsk Selskab fejrer sin 35-års fødselsdag med udgivelse af et festskrift med lykønskninger fra Israels ambassadør Nathan Meron, Esther Herlitz og Teddy Kollek, Jerusalems borgmester.

1993: Også i 50-året for redningen af de danske jøder arrangerer Dansk-israelsk Selskab en rejse til Israel for medlemmerne og danske modstandsfolk.

1994: Fælleskomitéen for Israel arrangerer en stor høring om antisemitisme på Christiansborg.

Hans Henrik Fafner fra Selskabets bestyrelse flytter til Israel – ny redaktør af Bladet Israel bliver Jes Reiner Pedersen, formanden for Nordjyske venner af Israel.

1995: Efter syv år trækker Mogens Kofod-Hansen sig som formand for DiS. Ny formand bliver professor, dr.med. Elisabeth Bock.

Lektor Otto Rühl indtræder som repræsentant for venskabsforeningerne i Fælleskomitéen for Israel.

1996: Sammen med alle foreninger i Fælleskomitéen for Israel er Dansk-israelsk Selskab med til at arrangere en stor fest i anledning af Jerusalems 3000 års dag. Festtaler er folketingets formand, Erling Olsen.

De dansk-israelske Venskabsforeninger udtrykker stor beklagelse over, at den danske regering af lyser Dronning Margrethes planlagte besøg i Israel i maj.

1997: Sammen med alle foreninger i Fælleskomitéen for Israel er DiS med til at arrangere fakkelvagt i 24 timer ved Israels ambassade under mottoet ”Vi står vagt om Israel”.

1998: Lektor Otto Rühl afløses professor Elisabeth Bock som formand for Dansk-israelsk Selskab.

Dansk-israelsk Selskab holder møder med Folkekirkens Nødhjælp for at få dem til at standse deres årelange hadske kampagner mod Israel – aktualiseret af, at det er Folkekirkens Nødhjælp, der står bag materialet til årets ”Operation Dagsværk”-kampagne med indsamling til skoler i de palæstinensiske områder. Der kommer intet ud af samtalerne – men indsamlingen giver det dårligste resultat i flere år, idet flere gymnasier melder fra på grund af det ensidige informationsmateriale

1999: ”Bladet Israel”, der siden starten har været udgivet af de dansk-israelske venskabsforeninger og Dansk Zionistforbund i fællesskab indgår et samarbejde med Den danske Israelindsamling ((DDI). Fra nu af udkommer Bladet Israel som et supplement til Israelindsamlingens eget ”Magbit-nyt”. Otto Rühl bliver til 2003 også redaktør af Bladet Israel.

Dansk-israelsk Selskab udsender bogen ”Israel – et oplæg til debat”, der tilbyder landets gymnasier – mange tager imod heftet og bruger det som supplement til heftet fra Operation Dagsværk.

2000: ”Israel – et oplæg til debat” udsendes i 2.oplag

Ny voldsom strid med Folkekirkens Nødhjælp, der udsender et propagandaskrift kaldet ”Jerusalems mosaik” – symbol for jødedommen er pigtråd og teksten på en allerede dengang fjernet gravsten for en jødisk massemorder, symbol for kristendommen Maria med barnet og et kors, symbol for islam Klippemoskéen og arabiske mosaikker. I flere indlæg beskylder DiS Folkekirkens Nødhjælp for at nærme sig antisemitisme, idet dette ikke går på Israels regering men decideret på jøder.

2001: Dansk-israelsk Selskab indleder traditionen med at fejre Yom Ha´atzmaut – Israels Uafhængighedsdag – sammen med Dansk Zinoistforbund og andre jødiske foreninger i København.

Selskabet kritiserer igen og igen mediernes dækning af konflikten efter starten på den 2.intifada.

2002: Formanden for Dansk-israelsk Selskab, Otto Rühl, vælges til midlertidig formand for Fælleskomitéen for Israel efter at Peter Duetoft har trukket sig ved årsmødet.

Selskabet er medarrangør af en stor solidaritetsdemonstration for Israel på Rådhuspladsen i København.

Sammen med de andre dansk-israelske venskabsforeninger og de kristne, pro-israelske foreninger indrykkes i danske dagblade en tak til statsminister Anders Fogh Rasmussen, der har givet udtryk for, at Israel som andre nationer har ret til at forsvare sig mod terror.

Formanden for DiS, Otto Rühl, deltager i årsmødet i Samfundet Sverige-Israel i Linnköbing og indleder et tættere samarbejde med Israel-venner i Sverige.

2003: Otto Rühl fratræder som midlertidig formand for Fælleskomitéen for Israel.

Dansk-israelsk Selskab kritiserer skarpt Folkekirkens Nødhjælp for at bruge indsamlede midler til filmstøtte til Jørgen Flindt Petersens film om palæstinenserne, der totalt forbigår israelernes lidelser.

Medlemmer af Selskabet deltager i Israel i mindehøjtideligheder for 60-året for redningen af de danske jøder til Sverige.

2004: Der lægges større og større vægt på at informere om Israel – Selskabet er repæsenteret ved mange debatmøder og starter på at etablere dels en egen hjemmeside, dels en informationshjemmeside, der kan udgøre en modvægt mod de massive anti-israelske propaganda.

2005: Selskabet står bag lanceren af en ny informations-hjemmeside om Israel –www.israel-info.dk. Siden hører hurtigt til en af de mest besøgte sider om Israels historie og Mellemøstkonflikten.

2006: Dansk-israelsk Selskab står sammen med Israel-indsamlingen, Dansk Zionistforbund og Wizo bag en indsamling til ofrene for krigen i det nordlige Israel

2007: Dansk-israelsk Selskab fejrer sit 50-års-jubilæum med et stort møde på Christiansborg den 19.august. Hovedtaler er Michael Melchior fra Israel og forh. formand for Fælleskomiteen for Israel Peter Duetoft, men også Isi Foighel, der har været med fra begyndelsen, Israels ambassadør og en repræsentant for Samfundet Sverige-Israel taler.

2008: Nyt møde på Christiansborg, hvor formanden for D i S, Otto Rühl og formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed diskuterer “60 år efter FNs delingsplan – hvor står vi nu – efter Annapolis ?