Af Lene Kattrup, bestyrelsesmedlem i Dansk-Israelsk Selskab.
Nogle debattører har sammenlignet boykot af varer fra de israelske bosættelsesområder med modstand mod omskæring af drenge. I hvilket omfang kan der tænkes at ligge antisemitisme bag ? Et interessant spørgsmål, synes jeg:
De to emner/situationer har for mig at se enkelte paralleller men væsentlige forskelle:
1. Omskæring. At man er modstander, behøver ikke have noget at gøre med antisemitisme. Der findes tungtvejende saglige grunde. Min holdning er, at jeg ønsker omskæring forbudt på drenge under 18 år. Jeg har ikke mødt nogen, der er imod omskæring af antisemitiske grunde.
2. Busreklamerne/kampagnen. At man er imod bosættelserne og Israels politik på dette område, behøver ikke at have noget at gøre med antisemitisme. Der findes væsentlige saglige grunde. Min holdning her er, at jeg hverken kan forstå Israels politik på dette område eller forsvare bosættelserne. Jeg har desværre mødt en del personer, der er mod bosættelserne af antisemitiske grunde.
Den aktuelle buskampagne fandt jeg ubehagelig og muligvis med antisemitiske undertoner. Det er svært at sige. Meget tyder i hvert tilfælde på, at de, der står bag kampagnen, er mod Israels eksistens. Det er alvorligt at delegitimere et land. Boykot i sig selv er et alvorligt våben, som ofte medfører nød og lidelser for mange uskyldige mennesker, og det rammer her bredt. Ofte vil boykot desuden yderligere øge risikoen for konflikter, og ufred. Samhandel giver medmenneskelig kommunikation.
Jeg er overordnet meget enig i, at vi skal være uhyre påpasselige med at råbe op om antisemitisme og racisme mm. i tide og utide. Det er der alt for mange, der gør i dag. Det stopper den gode og saglige debat øjeblikkelig. Det er et kæmpe problem.
Nærmere om buskampagnen :
Jeg synes ikke, buskampagnen skulle have været fjernet af Movia/ være krævet fjernet,
I praksis var kampagnes budskab at betragte som en total boykot af Israel, for det kan jo ikke adskilles – og så mener jeg som nævnt kampagnen måske havde undertoner af antisemitisme eller jødehad..
Begrundelse:
Det er ikke muligt at specifikt udpege og finde varer fra bosættelsesområderne. Fx ved vi, at mange varer med elektronisk beskyttelse bl.a. i telefoner og computere er produceret og udviklet med dele fra Israel og nærområder. Hvis man er utilfreds med Israels bosættelsespolitik, så kan man jo ikke boykotte varer fra bosættelsesområderne. Man aner ikke, hvad der produceres hvor. Ingen vil vel smide deres Iphones og computere ud, selvom de i de fleste tilfælde vil indeholde israelsk software. Så kampagnen er hul eller har et andet formål. Fordi mange produkter laves af flere komponenter, der stammer fra mange forskellige steder. Det er ikke til at skelne. Israel er så førende på det tekniske område, at vi faktisk ikke kan undvære varer fra dem.
Jeg tror også, at de, der står bag kampagnen, ved, at man ikke kan udskille hvor varerne kommer fra, så jeg tolker at det bagvedliggende budskab er et andet., nemlig: “køb ikke hos jøderne eller fra personer og firmaer, der befinder sig i Israel”. Altså boykot hele landet. Man forsøger at delegitimere Israel.
.
Palæstinensisk Venskabsforening, der står bag kampagnen, har ikke kunnet forklare, hvordan man kan skelne mellem varer fra bosættelsesområder og så varer fra andre steder i Israel.
Så er der det faktum, at kampagnen blev indledt samtidig med, at vi fejrer 70 året fra 2. Verdenskrigs afslutning inkl. Danmarks befrielse, hvor de sidste og ret få overlevende jøder blev hentet i koncentrationslejrene. De fleste, der havde været der, var døde.
Det er logisk, at mange får associationer til dette. Kampagnen er nu afsluttet, fordi en del knyttede forbindelse til en tid, hvor jødernes butiksvinduer blev knust, og der blev malet på døren: ”Køb ikke hos jøder”. Folk, der kender jødernes historie læste derfor buskampagnens budskab som et : ”Køb ikke noget hos jøderne”, og det vækker ubehagelige følelser.
Jeg fik i hvert tilfælde selv den ide, at det bagvedliggende budskab i den aktuelle kampagne var : Køb ikke varer fra Israel. Og det er jo en opfordring til en anti-israelsk boykot. Måske med undertoner af jødehad. Det kan man jo aldrig bevise 100 %.