Bestyrelsesmedlem Helene V. Jensen skrev følgende i Kristeligt Dagblad den 2. august 2014.
Danmark har siden regeringsskiftet i 2011, fordoblet støtten til det palæstinensiske selvstyre. Støtten udgør, ifølge www.altinget.dk d. 28. november 2013 250 millioner kroner årligt i 2014.
Vi kan konstatere, at terrororganisationen Hamas, som regerer i Gaza og som er gået i forbund med Fatah fra Vestbredden, i vid udstrækning har brugt pengene til terror. Raketter er ikke billige og Hamas har nu skudt over 12.000 raketter ind over Israel, bare siden 2005.
Et omfattende terrortunnelsystem fra Gaza og ind under bla. israelske børnehaver og kibbutser er nu også kommet for dagens lys. Det har heller ikke været billigt i og med, at det skønnes at der er brugt henved 800.000tons beton til formålet! I øvrigt får selvmordsbomberes familier klækkelige belønninger og TV-stationen i Gaza og for den sags skyld også på Vestbredden opildner til drab og had mod jøder.
Hvorfor skal danske skattekroner gå til den slags?